Plankeborde
Kontakt JDTraedesign, for individuelt og specialdesignede plankeborde, håndlavet i mikroproduktion, lokalt på Falster.
Lidt om plankeborde.
Planker fra gamle egetræer, fældet i herregårdsskovene på Lolland og Falster, bliver nøje og helt individuelt udvalgt og fragtet til værkstedet på NordFalster.
Her bruges de bedste planker, som er tørret under optimale omstændigheder og over mange år, til de solide og udtryksfulde bordplader.
Plankerne bearbejdes uden brug af industrielle maskiner, til de tunge og massive bordflader, med det helt særprægede håndlavede og "uperfekte" udtryk, som har karakter og noget historie med sig.
Plankerne får allerede i designfasen lov til at beholde deres specielle egenart. Det vil sige, at plankerne sjældent sammenføjes fuldstændigt, men udelukkende monteres helt tæt på hinanden, med mulighed for at beholde lidt af de naturlige bevægelser, et kæmpetræ kan have.
Plankerne fremstår med mange af de naturlige krumninger, knaster, flækker og tegn på det liv, som træet har haft i over 100 år, før det blev fældet.
De benyttede planker tages fra træer, der ofte er plantet omkring år 1900 og er fældet omkring år 2000.
Visse plankeborde kan dateres betydeligt ældre.
Metal - Tin, Messing, Kobber.
I nogle tilfælde indkorporeres metalplade af messing eller kobber i bordpladen og i visse tilfælde bruges flydende tin til at udfylde knasthuller, ujævnheder eller sprækker.
Tin som det er brugt af tidligere generationer, signalerer historie og klassiske designudtryk, på en rolig og ukompliceret måde.
Tin, kobber og messing leder, i smukt samspil med egplankerne eller elmetræet, tankerne i retning af stabilitet og ro.
Messing og kobber er med til at give det gyldne skær, som fremhæver træets naturlige farvespil og strukturvekslinger.
Unikt, håndlavet massivt Ege-plankebord med bibeholdne naturlige kanter.
Indlagt kile i massivt egetræ.
Egeplanker fra de gamle skove på Lolland.
Indlæg af Tin.
Ca 90x300x4,5 cm
Overfladebehandling, olie.
2 planker fra centrum af samme stamme, spejlvendte og symmetriske knasthuller og sprækker.
Solide metalben, uden sarg.
Copyright @ jdtrædesign.dk,
All Rights Reserved